Graviditet og eyelash extensions

oprettet d. under Vipper

Kan man lave eyelash extensions på gravide kvinder? Og hvordan sørger man for at servicere dem på bedst mulig vis? Og hvad gør vi egentlig, når vi får en gravid kunde ind ad døren?

Vi vil i dette afsnit kigge lidt nærmere på det.

 

Kan gravide kvinder få eyelash extensions?

Det korte svar er: ja, det kan de godt. Og der er rigtig mange gravide der nyder at se godt ud, imens de bærer på deres barn.
Du skal dog bare være opmærksom på følgende ting:

Allergi:
Under en graviditet går kroppen igennem mange forskellige ændringer, specielt hormonelle ændringer. Derfor kan du godt risikere, at en kunde kan blive allergisk overfor produktet, selvom hun har haft det før. Det kan ske, da kroppen godt kan blive lidt forvirret af, at alle de ændringer sker.
Derfor anbefaler vi også altid en allergitest inden påsætning. Better safe than sorry.
Du kan også med fordel have en ansvarsfraskrivelse liggende, som de skriver under på, hvor du påpeger at allergi kan fremkomme og du ikke er ansvarlig.

 

Konsultation:
Det er yderst vigtigt at lave en grundig konsultation, når der kommer en gravid kunde ind ad døren.

1: Fordi hun kan udvikle allergi pga. hormonelle ændringer.

2: Fordi det er kemi der kommer på kroppen - og hun skal tage stilling til, om hun vil udsætte sig selv og barnet for dette. Mange gravide er forholdsvis afslappet omkring dette, og går f.eks. også til frisøren og får farvet hår. Det er dog vigtigt, at give den gravide muligheden for at lade vær.

 

Komfort:
Det er de færreste gravide, specielt hvis de er langt henne, som er særlig komfortable i deres krop. Derfor er det vigtigt, at du tilbyder dem den bedste komfort du kan.
Det er vigtigt, at gravide kvinder ikke ligger direkte på ryggen, da baby kan blive utilpas ved at ligge sådan. Sørg derfor for, at de ligger lidt på siden, og med hovedet lige.
Du kan også sørge for at have en knæpude eller et tæppe der kan foldes sammen, så den gravide kunde kan ligge bedre.
Gravide har som regel også brug for nogle tissepauser. Sørg derfor for, at sætte ekstra tid af til dette, og gør din kunde opmærksom på, at det er helt ok.

 

Det er dog vigtigt, at du som vippetekniker føler dig tryg i at lave vipper på den gravide. Gør du ikke det, så lad hellere vær.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar