Marilou Lashes blev grundlagt i 2016 og har siden udviklet sig fra en lille enkeltmandsvirksomhed til i dag at rumme både salon, professionel webshop og akademi med base i hjertet af København.
Det hele begyndte med vipper, men gennem årene er Marilou Lashes vokset til også at omfatte bryn, lash lift, voks, professionelle produkter samt uddannelse og videreuddannelse af behandlere.
Fælles for alle dele af Marilou Lashes er fokus på høj faglighed, kvalitet og udvikling.
Vi arbejder selv professionelt med de behandlinger og produkter, vi underviser i og forhandler, og vi følger løbende udviklingen i beautybranchen både i Danmark og internationalt.
Marie-Louise – ejer og grundlægger
Mit navn er Marie-Louise, og jeg er grundlægger og ejer af Marilou Lashes.
Min rejse i beautybranchen begyndte i sommeren 2016, hvor jeg tog min første uddannelse i Eyelash Extensions.
Dengang var planen egentlig bare, at det skulle være et sidejob ved siden af mit studie på CBS. Jeg startede helt simpelt med en briks i mine forældres gang og havde på ingen måde forestillet mig, hvad det senere skulle udvikle sig til.
Vipperne tog hurtigt mere og mere over, og jeg blev bidt af både håndværket og den faglige verden omkring det.
Jeg begyndte derfor tidligt at videreuddanne mig og opsøge undervisning både i Danmark og i udlandet.
I 2017 tog jeg blandt andet en Brow Styling Masterclass hos Kelley Baker Brows, og året efter rejste jeg til London for at videreuddanne mig i Advanced Volume hos Flawless Lashes by Loreta. Samme år opnåede jeg niveauet Master Lash Stylist.
Konkurrencer blev også en stor del af min faglige udvikling.
I februar 2018 vandt jeg World Cup i Single Lashes i Amsterdam – en oplevelse, der blev et afgørende vendepunkt for både mig og Marilou Lashes.
Kort efter fik virksomheden sine egne lokaler i København, og det, der var begyndt som et sidejob ved siden af mit studie, blev mit fuldtidsarbejde.
Året efter vandt jeg 1. pladsen i Volume ved Danmarksmesterskaberne og opnåede desuden flere internationale podieplaceringer i Master-kategorier.
I takt med at min erfaring voksede, begyndte undervisning at fylde mere.
I 2019 blev jeg international træner i Lash Lift og bryn for L’Avely og senere samme år international træner i Eyelash Extensions for Black Lashes Pro.
Sidenhen er jeg gået fra selv at stå på konkurrencegulvet til også at sidde på den anden side af dommerbordet.
Jeg har været inviteret som international dommer ved konkurrencer i både Danmark og udlandet, hvor jeg har fået mulighed for at bedømme og give faglig feedback til andre behandlere i nogle af verdens største konkurrencer.
I dag har jeg mere end 10 års erfaring i beautybranchen, og undervisning og faglig udvikling af andre behandlere er blevet en stor del af mit arbejde.
Gennem Marilou Lashes Akademi underviser vi både dem, der tager deres første skridt ind i beautybranchen, og erfarne behandlere, der ønsker at videreuddanne og specialisere sig.
Men én ting har ikke ændret sig siden min første uddannelse i 2016: Jeg tror på, at man aldrig bliver færdig med at lære. Jeg prioriterer derfor stadig min egen faglige udvikling og følger løbende med i nye teknikker, produkter og udviklingen i beautybranchen.
Det, der startede med en briks i mine forældres gang, er i dag blevet til Marilou Lashes med salon, webshop og akademi – og et team af dygtige behandlere og undervisere omkring mig.
Vores filosofi
Vi tror ikke på genveje til succes.
Beautybranchen kan være starten på en fantastisk karriere og give mulighed for at skabe sin egen virksomhed, men vi tror også på at være ærlige omkring, hvad det kræver.
Du bliver ikke millionær og får en fed bil i indkørslen, bare fordi du har taget et kursus.
Det kræver øvelse, faglig udvikling, vedholdenhed og hårdt arbejde at blive rigtig dygtig til sit håndværk og skabe en virksomhed, der holder.
Det er også den tilgang, vi har til vores uddannelser.
Vi lover ikke hurtig succes. Til gengæld ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at skabe en karriere, der holder.
For os stopper uddannelse ikke, når du får dit første certifikat.
Vi ønsker at følge vores elever videre gennem faglig sparring, træning, videreuddannelse og muligheden for hele tiden at udvikle sig – både som behandler og som professionel.
Den samme filosofi går igen i resten af Marilou Lashes.
Vi ønsker at tilbyde professionelle produkter, som vi selv kan stå inde for, faglig vejledning baseret på praktisk erfaring og behandlinger, hvor kvalitet og faglighed kommer før hurtige løsninger.
Det er netop derfor, vores salon, webshop og akademi hænger sammen.
Vi arbejder selv med behandlingerne, vi underviser i dem, og vi har praktisk erfaring med de produkter, vi forhandler.
For hvis der er én ting, vores egen rejse har lært os, er det, at de gode resultater sjældent kommer fra den ene dag til den anden. De bliver bygget over tid.
