5 ting vi troede var rigtige om eyelash extensions

oprettet d. under Vipper

Siden jeg begyndte at lave vipper i 2016 er der sket en hel del. Faktisk vil jeg næsten påstå, at der er en verden til forskel!
Branchen er i rivende udvikling og der kommer heldigvis hele tiden nye tiltag.
Her vil vi gennemgå 5 “facts” omkring vores lille vippeverden, som vi forhåbentlig kan få manet til jorden :-)

 

#1 - Så snart du er uddannet, er du “good to go”

Vi befinder os i en branche som hele tiden udvikler sig. Og følger du ikke med i udviklingen, så er du sat af!
Sørg for hele tiden at følge med i diverse forums, tage opfølgningskurser og tale med andre i branchen.
Bliv ved med at forbedre dig - det er din eneste vej til at overleve i branchen

 

#2 - Uendelig holdbarhed

På instagram er der en trend med, at man smider et billede op af vipper, når de er virkelig mange uger gamle, hvor der stadig er rigeligt med vipper tilbage. Og vippeteknikeren vil som regel påstå, at det er den fantastiske lim de bruger. Men desværre er det sjælendt sådan - for det har også noget at gøre med den vippecyklus, som kunden befinder sig i. Stress og hormoner spiller også en afgørende faktor, så medmindre kunden kommer ind på det perfekte tidspunkt, kan dette ikke lade sig gøre!

 

#3 - Jo billigere, jo bedre

Der findes alle former for vippeprodukter, alt lige fra størrelser til forskellige materialer og kvaliteter.
Der er en tendens i branchen til, at vi gerne vil have det så billigt som muligt - og selvfølgelig vil vi det, fordi så tjener vi flere penge. Det er dog vigtigt at gå ind og kigge nærmere på kvaliteten af de produkter vi bruger.
Billigt er ikke altid det bedste!

 

#4 - VERDENS BEDSTE PRODUKT!!!

Hvilken lim er den bedste? Hvilke vipper er de bedste og hvilken pincet er den bedste? Der er mange spørgsmål, som vi højst sandsynligt ikke kan svare dig på.
For hvad der lige er det bedste produkt afhænger af dig, dit miljø, din teknik og din kunde. Der er super mange faktorer der spiller ind! Og hvis der endelig var et produkt der var det bedste, så ville alle andre være arbejdsløse.

 

#5 - En allergi-test er 100% sikker

Det kan være en god idé at tilbyde sine kunder en allergitest 24-48 timer inden en behandling, specielt hvis de tidligere har oplevet irritation eller allergiske reaktioner. I flere lande er det faktisk krævet af lovgivningen, at udføre en allergitest før en behandling.
Og nu kommer grunden til, at en allergi-test ikke er 100% sikker: der er nemlig nogle kunder som vil reagere på mængden fremfor produktet. Det vil sige, at når du laver en allergi-test, hvor du sætter 5-10 vipper på hvert øje, så vil de ikke reagere, men når du laver et fuldt sæt, så vil de.

Sørg for at forklare dette til din kunde.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar