Perfekte Henna Brows!

oprettet d. under Bryn

De fleste spørgsmål vi får ind til vores henna brow produkter er hvordan man får farven til at være pæn på huden.
Der er mange faktorer der spiller ind, når det handler omkring farve til henna bryn - og dem vil vi gå ind og kigge nærmere på her.

 

Forventninger
Det er vigtigt, at du ikke har alt for høje forventninger til henna brows. Det er IKKE permanent make up!
Hennaen går ind og farver hud og hår, men det er vigtigt at have i mente, at huden skifter ofte - inklusiv den farve som vi har påført.
Hennafarven kan være på huden i alt fra 3-14 dage, alt efter hudtype.
Hvis din kunde har meget fedtet hud, så vil farven falme en del hurtigere.
Det er også vigtigt, at din kunde undgår alle former for olie - også i kosmetik og renseprodukter. Undgå at bruge scrub eller exfoliering, da dette også vil gå ind og få huden til at skifte.
Har din kunde super tør hud, der evt. flager, er huden ikke ideel til henna brows, da farven vil aftage i takt med, at flagerne af huden ryger af.

Forberedelse til det bedste resultat
Korrekt forberedelse af brynene er nøglen til gode henna bryn!
Brug en god brow scrub til blidt at eksfoliere huden inden - og brug herefter en cleanser af god kvalitet, som går ind og fjerner snavs og døde hudceller.
Til sidst - tør brynene af, så de er tørre når du påfører farven.

 

Nogle andre ting du kan gøre
Får du ikke det resultat du ønsker, så kan du gøre nogle forskellige ting. Det ene er at justere behandlingstiden. Måske skal du hæve den lidt i trækketiden, så farven bedre absorberes ind. Sørg dog for at holde dig til anbefalet tid.
Du kan også gå ind og tilføje en knivspids af en mørkere farve for på den måde at fremtvinge resultatet. Pas dog på, at brynene ikke bliver for mørke

Du kan også gå ind og arbejde i flere lag - det vil sige, at du oftere går ind og stempler. I basic guiden laver vi først et tyndt lag, lader det tørre og så går ind og stempler. Men du kan sagtens gå ind og stemple 2 eller flere gange undervejs, så du er sikker på at farven er fastsat på huden.

 

Den perfekte form
En anden ting som går igen i forhold til problematik med hennabrows er den perfekte form.
Det er alfa omega at lave en god browmapping, når du laver henna bryn. Tager du kursus hus os, så er browmapping en fast del af undervisningen. Har du taget kursus et andet sted, hvor det ikke var en del af indholdet, så har vi også en online workshop i netop browmapping.

Der findes mange forskellige værktøjer der er gode til browmapping. Vores personlige favoritter er pre-inked mapping tråd og brynlinealen til at lave den perfekte brow mapping. Herefter, så anbefaler vi, at du bruger en brow mapping paste til at indramme brynene. Den går ind og stopper farven, så du får helt lige linjer.

 

Husk på, at jo mere præcis du er i dit arbejde, jo pænere bliver resultatet.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar