Hvorfor skal du deltage i konkurrencer?

oprettet d. under Business

Det er frygtindgydende for mange, men det er altid en spændende mulighed for dig og din virksomhed, at deltage i konkurrencer.
Konkurrencer kan give dig en række fordele, uanset om du vinder eller ej.
At stille dig selv og dit arbejde frem er en kæmpe ting, du skal dog huske på at alting er svært i starten og at alle er startet et sted.


Vi har her listet de forskellige positive ting op, som konkurrencer kan gøre for dig

Eksponering

Du har rig mulighed for at eksponere dig selv, når du har deltaget i en konkurrence. De billeder du får taget er oftest rigtig gode og du kan bruge dem på sociale medier.
Vinder du, så kan du få endnu mere eksponering. Vores kunder elsker præmier!
Vores egen Marie-Louise har selv oplevet det, da hun i 2018 vandt World Cup i single lashes, og fik eksponering hos blandt andet Go’ Morgen Danmark, TV2, BT, Metro Express og diverse lokalaviser. Ja, det var faktisk sådan, at hun kickstartede sin karriere som vippetekniker på fuldtid - og se hvad det er blevet til.

 

Feedback
Mange af konkurrencerne har nogle af de bedste internationale dommere som du kan finde. De kommer med deres besyv på hvad du kan gøre bedre. Du får både point og kommentarer, så du ved præcist hvad du skal arbejde på, når du kommer tilbage i salonen. Mere præcist feedback får du ingen andre steder!

 

Netværk
Er det en fysisk konkurrence, som f.eks. DM i Vipper, så har du alle muligheder for at udvide dit netværk.
DM i Vipper bliver afholdt en gang om året af Dansk Kosmetolog Forbund (vi skal nok huske at reklamere for det her på siden, da Marie-Louise endnu engang har en lille finger med i spillet) og her kommer mange dygtige vippeteknikere. Der er også en lille smule ventetid undervejs, og der har du altså mulighed for at udvide dit netværk i branchen. Hvem ved? Måske møder du din nye Lash-BFF?

Er det en online konkurrence, så vil man ofte tagge konkurrencen i sine stories på instagram - og konkurrencen videredele dem. Sørg for at følge nogle af disse skønne konkurrenter, og skriv til dem hvis du synes noget er godt - eller måske blot et tillykke.

 

 

Er du blevet helt varm på konkurrencer og bare vil i gang? Så har vi også en konkurrence workshop på online akademiet, hvor vi går ind og tager konkurrencerne fra A-Z, giver alle vores gode råd og der er endda en pakkeliste. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar