Sådan håndterer du afbud

oprettet d. under Business

Hvis ikke du allerede har prøvet det, så skal det nok komme: En kunde der afmelder sin tid…

Her er vores bedste tips til hvordan du håndterer det

 

#1 - Gå aldrig i panik

Selvom du har haft en hård uge, så går jorden ikke under af, at der er en enkelt kunde der melder fra. Det er selvfølgelig super ærgerligt, men det er vigtigt at du holder hovedet højt!

Slå tiden op som en “last minute” tid på dine sociale medier - og hvis ikke den bliver afsat, så brug tiden på at lave noget markedsføring for din klinik.

 

#2 - Hav dine bookingsbetingelser i orden!

Det er altid en god idé, at have bookingbetingelser, hvori der står skrevet ting som fx. Hvornår dine kunder senest skal melde afbud.

Nu benytter vi os selv af et bookingssystem, som har en funktion, hvor kunderne skal godkende bookingbetingelserne inden de kan booke tiden. Rent juridisk, så er det det der skal til før du kan håndhæve dem.

Dine bookingbetingelser kan fx være: Afbud skal ske inden 24 timer før behandlingens begyndelse, ellers opkræves 50% af behandlings beløb. Har de godkendt det, så er du i din gode ret til at håndhæve det.
Sørg for, at du har alle oplysninger på dine kunder, fx navn, adresse, email og tlf. nr.

 

#3 - Hav et godt bookingsystem

Find et bookingsystem hvori, at kunderne får en bekræftelse når de har booket, men også at de skal godkende betingelserne inden at de kan booke tiden. Derudover, så sørg for at de også får en påmindelse på SMS, så ikke de glemmer deres tid.

 

#4 - Tag et depositum

Hos os har vi ikke et fast depositum som vi tager for behandlingen. Men det kan være en god idé, såfremt at det er en tendens blandt dine kunder (er det en tendens, så opdrag dine kunder :-) )

Hos os, så hvis de har lavet et no-show eller en for sen afbooking, så vil vi opkræve et gebyr. De kan ikke booke en ny tid inden det gebyr er betalt - og samtidig skal de også betale forud for deres næste tid.

Din tid er dine penge, så lad ikke dine kunder være ligeglade med din tid!


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar