Kan jeg fjerne mine vipper derhjemme?

oprettet d. under Vipper

Endnu et spørgsmål, som vi ofte bliver spurgt om her i salonen.

Det korte svar er: nej, det kan du ikke.

Vipperne er påsat med en meget stærk lim. Forsøger du selv at fjerne dem, så vil du kunne komme til at hive dine egne vipper med ud (læs evt. vores tidligere opslag med pilleri i vipperne)

Der er en hel del ulemper forbundet med at fjerne vipperne selv - huller i naturvipperne og infektioner er blot få af dem.

Der er to forskellige måder at fjerne vipperne på.
Der er metoden, hvor vi klikker vipperne af. Her går vi ned til bunden af vippen, hvor limen er påført. Her tager vi vores pincetter og “klikker” på limen, hvorpå den går i stykker. Når limen er knust, så kan vi let som ingenting fjerne vipperne.

Det er helt klart denne metode vi anbefaler. Det gør vi, da den anden metode er med en limopløser, som godt kan være lidt skrap ved håret.
Men hvornår vælger vi så at bruge limopløser?
Lim opløseren bruger vi næsten kun, når der er tale om vipper der ikke er teknisk godt lavet. Måske hænger der flere sammen, så vi ikke kan få lov til at gå ind og separere vipperne, uden at ødelægge andre vipper. Se evt. billede 2.

Skulle du nå til det punkt, hvor du gerne vil have dine vipper af, så kan du altid gå til os og få det gjort.
Er vipperne lavet hos os, så er det ganske gratis at få dem fjernet igen.
Kommer du fra en anden salon, så er der en lille udgift til det.

 

 

Har du noget du undrer dig over? Så hold dig endelig ikke tilbage med at spørge os. Vi elsker at besvare dine spørgsmål.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar