Hjemmelavede lash lifts

oprettet d. under Vipper

I dag skal vi kigge lidt nærmere på hjemmelavet lashlift, de er nemlig meget populære i øjeblikket.

Mange sidestiller det, at lave et hjemmelavet lashlift med en hjemmefarve til håret, eller at lægge neglelak. Det er bare ikke helt sådan det fungerer, da kemikalierne ofte er en lille smule stærkere OG det skal bruges i øjenområdet. Det kan være meget skadeligt, specielt hvis du vælger at købe nogle af de hjemmekits, som er direkte importeret fra Kina.

 

Et lash lift skader aldrig, så længe det er en godt uddannet artist som udfører det - men der er en grund til, at man skal på kursus, og igennem en hel masse teoretisk og praktisk træning.

Jeg kan fortælle, at jeg som uddannet med næsten 7 års erfaring, aldrig ville kaste mig ud i at lave et lash lift på mig selv. De små detaljer er SÅ vigtige for at liftet bliver ordentligt - specielt påføringen af lotions. Det er næsten umuligt at lave et lash lift derhjemme uden at åbne øjnene en lille smule. Det betyder også, at de kemiske dampe kan gå ind og genere din hornhinde, som kan resultere i en kemisk forbrænding af hornhinden. Dette er ikke uden konsekvenser.

Kemisk forbrænding er én konsekvens af et hjemmelavet lash lift. En af de mindre skræmmende (dog stadig super skræmmende) konsekvenser er, at de kan ødelægge dine vipper. Og nu kan du så passende swipe dig igennem vores lille fotogalleri med en masse flotte hjemmelavet lash lift - for det er ofte sådan, at de bliver.

Du kan godt være heldig at kunne redde dem igen, men du kan også være uheldig, og komme til at skade folliklen i håret - og så vokser de skadet ud igen.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar