Gravid og eyelash extensions?

oprettet d. under Vipper

I dag skal vi se lidt nærmere på eyelash extensions hos gravide kunder.

Alt afhængigt af hvilke produkter du benytter, kan der være forskel, så vi taler kun på vegne af de produkter som vi sælger!

Inden du går i gang med at lave vipper på en gravid kunde, så hør gerne din forsikring om hvad de siger til det. De kan også give dig råd og vejledning.

En anden god idé kan være at gennemgå de forskellige scenarier med din kunde - og få dem til at underskrive et ark papir, hvorpå der står at de er informeret om risici og er indforstået med det. Gem arket :)

 

Kan man lave vipper på en gravid?

I og for sig, så ja!
Hvis du benytter dig af EU-godkendte produkter, bør der ikke være det store i det. Her bliver alle ingredienser nemlig gennemtjekket - så det ville fremgå af sikkerhedsdatabladende, såfremt det ikke er en god idé.
En gravid kunde kan heller ikke altid ligge fladt på ryggen - det er heller ikke en god idé, da baby kan ligge dårligt på den måde. Sørg derfor for, at de ligger på siden.

Men husk på! Det er altid din beslutning der står fast i sidste ende!

 

Har gravide en større chance for at få en reaktion?

Gravide gennemgår hormonelle forandringer hele tiden - hvilket kan være med til at øge risicierne for reaktioner. Ubalancen i hormonerne kan også være med til at give en dårligere holdbarhed på eyelash extensions.

Sørg for at forklare dette, og få kunden til at underskrive et ark hvorpå det står beskrevet.

 

Gode tips til en gravid kunde

  • Få kunden til at ligge rigtigt. Efter de første 12 uger frarådes det at ligge fladt på ryggen, da det begrænser blodtilføringen til baby.
  • Have en lille pude/sammenfoldet håndklæde klar, som kan støtte dem, når de ligger på siden
  • Oplever den gravide kunder dårlig holdbarhed, så få dem til at komme lidt oftere
  • Lav en eftervask af vipperne efter endt påsætning, da det kan være med til at forhindre en evt. reaktion.

Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar