Vores tips til en kedelig januar måned – Part 2!

oprettet d. under Business

Vores tips til en kedelig januar måned – Part 2!

Det kan tage tid at få kunder ind ad døren… Det er en af de sværeste dele ved at være selvstændig (bortset fra SKAT’s labyrint, som ingen forstår). Men her kommer nogle tips til, hvordan du kan bruge din tid optimalt, hvis du ikke har kunder.

Brug tiden på markedsføring
Nu hvor du har tiden, er det en god idé at bruge den på at udvikle en markedsføringsstrategi og skabe indhold. Det tager tid – og kan tage lang tid – at lave en god strategi og finde på idéerne.

Et godt tip til idéer er at hoppe ind på vores online akademi (link i bio) og få adgang til vores SoMe Inspiration, som indeholder over 300 idéer til godt indhold til dine sociale medier. Når du har gennemført en idé, kan du krydse den af. Herefter kan du planlægge dine opslag, kigge gamle billeder igennem for at se, om du kan bruge noget, finde en model, lave reels og så videre. På den måde bruger du din tid effektivt og får lavet markedsføringsindhold til de dage, hvor du ikke har tid. Super smart!

Lær noget nyt
I et tidligere opslag talte vi om kundeloyalitet. En vigtig del af det er, at kunderne føler, at du mestrer dit håndværk. Hvis de føler sig trygge ved dig, er der større sandsynlighed for, at de kommer tilbage. De føler sig trygge, hvis du hurtigt kan besvare deres spørgsmål og give dem en god forklaring.

Derfor kan det være en god idé at lære noget nyt. Det kan være et helt nyt område eller at udbygge din viden inden for noget, du allerede kender. Uanset hvad har vi noget for dig på online akademiet. Vi tilbyder f.eks. vores Lim & Kemi workshop, hvor vi går i dybden med limens indhold og funktion, samt vores korte online workshops, hvor du kan lære et nyt look, som du kan implementere i dine behandlinger (og markedsføre!). Du kan også udvide dit behandlingssortiment ved at tage et nyt kursus. Hvis du ikke allerede tilbyder f.eks. lash lift, brow lift, voks eller henna, er det en mulighed, ligesom vi også har gratis kurser som f.eks. Brow Botox. Mulighederne er mange, og det er kun dig, der sætter grænser! ❤️


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar